Forside

Hvem er DDI?

DDIs støtteprojekter

Giv et bidrag her!

Magbit nyt

Links

Kontakt os

Hvordan kan jeg støtte DDI? »

Gave - Kontrakt - Testamente

Sådan kan du støtte Den Danske Israelindsamling

1. Gave

Der er kommet nye regler for på området for skattefradrag på gaver til foreninger, idet fradrag for ægtefæller hver for sig, eller for enlige, kan fradrag op til 14.000 kr. pr. år. (De først 500 kr. kan ikke fradrages)
For få fuldt fradrag skal der derfor indbetales 14.500 kr.

 

INDSAMLING AF CPR-NUMRE TIL DOKUMENTATION HOS SKATTEVÆSENET

Fra 2008 skal Den Danske Israelindsamling indberette indbetalte gaver til skattevæsenet. Disse beløb bliver automatisk på påført de forskelliges selvangivelser. Den danske Israelindsamling skal derfor i årets løb indsamle personnumre, som er nødvendig for indberetningen til skattevæsenet.

 

Vi opfordrer derfor alle vores bidragsydere om enten at indsende en e-mail med
cpr-nummer til: info@ddi-indsamling.dk.
Cpr-numrene skal være os i hænde senest 1. november 2008.

 

Husk venligst at det årlige medlemskontingent ikke er fradragsberettiget.
Det er nødvendigt at der er medlemskab, idet det er forudsætningen for, at Den Danske Israelindsamling bliver godkendt som gavemodtager med skattefradrag.

2. kontrakt

Ved at tegne en kontrakt med Den Danske Israelindsamling, er dit bidrag fuldt fradragsberettiget på selvangivelsen. Fradraget kan højst udgøre 15% af din personlige indkomst (med tillæg af positiv nettokapitalindkomst). Dog kan der altid fradrages op til 15.000 kr. årligt. Du kan tegne kontrakt på tre måder:

A. Som et fast årligt beløb med en løbetid på mindst 10 år.
B. Som et fast årligt beløb med en ubegrænset løbetid.
C. Som en fast procent af din indkomst med en løbetid på mindst 10 år. Bidraget beregnes som den tegnede procentdel af den skattepligtige indkomst, du havde forrige år, og som fremgår af årsopgørelsen fra skattevæsenet.

Såfremt du ønsker at tegne en kontrakt, kan du benytte formularen ved at klikke her.

3. Testamente

Mange går rundt med et ønske om, at en del af eller hele deres efterladte formue skal tilfalde en velgørende organisation som f.eks. Den Danske Israelindsamling. Herved har du mulighed for at få dit eget mindesmærke i Israel.

Alle kan oprette et testamente, og såfremt du har ønsker, der går ud over arvedelingen efter lovgivningen, bør du skrive testamente. Hvis man ikke opretter et testamente, vil arven blive fordelt efter lovgivningens regler. Og i fald man ikke efterlader sig arvinger, tilfalder ens formue – stor eller lille – staten.

Testamentet kan udformes af en advokat eller af dig selv. For at testamentet skal have gyldighed, er der dog en række formelle krav, som skal være opfyldt for at sikre, at testamentets bestemmelser vil blive fulgt, når det bliver aktuelt. Bl.a. skal testamentet udformes skriftligt og enten være undertegnet i nærværelse af en notar eller to vidner.

Den Danske Israelindsamling er ifølge lovgivningen fritaget for at betale arveafgift. Derfor vil hver krone, foreningen betænkes med, gå ubeskåret til humanitært arbejde.

Nyhed »

Hjælp med opbygning i Israel. Giv et bidrag:
Giro +01 500 1595

 

 

 


 


 

 

Den Danske Israel Indsamling © 2006 • Ny Kongens Gade 6 • 1472 København K  • info@ddi-indsamling.dk

Web og designAppleFarm